Attraktiv affaldsimport

Date: June; 18; 2014 | Author:
Return to news list

Ledig kapacitet på danske anlæg. Millioner tons affald til dyr deponering i England. Træk og tryk på markedet får affaldet til at bevæge sig over grænserne fra England til Danmark, hvor affaldets energi udnyttes 100 procent.

Giver det mening at importere affald fra England til forbrænding på danske anlæg?

Spørgsmålet er ikke uvant for Mads Prag Roesen, og svaret falder uden tøven.

”Ja, det giver lige så meget mening som at importere træpiller fra Canada, kul fra Sydafrika eller olie fra Saudi-Arabien. Måske endda bedre mening, fordi vi udnytter affaldets energi 100 procent i de danske affaldsforbrændingsanlæg, der producerer både strøm og fjernvarme. Det kan engelske affaldsforbrændingsanlæg ikke, fordi de ikke kan afsætte varmen til et fjernvarmesystem,” siger Mads Prag Roesen, partner i Combineering, der hjælper anlæg med såvel kontrakter som alt det praktiske ved affaldsimport.

CO2-besparelse på hvert ton

Med tanke på emballering af affaldet og lang fragt med lastbiler og båd kan det virke som et uforholdsmæssigt stort forbrug af fossile brændsler for at skaffe det CO2-neutrale brændsel til danske affaldsforbrændingsanlæg. Hvorfor skal englænderne ikke selv skaffe deres affald forsvarligt af vejen, og hvordan kan dansk energiforsyning forsvare importen?

Mads Prag Roesen er glad for at få spørgsmålet, som han har flere svar på. For det første importerer vi også træpiller og flis langvejs fra. For det andet handler vi jo med alskens varer, der fragtes og påvirker miljøet i afsender- og modtagerlande, og for det tredje siger han:

”En livscyklusanalyse viser, at der netto spares 200-400 kg CO2 for hvert importeret ton affald i forhold til kul. Ud fra den betragtning at det på europæisk plan vil være kul, der fortrænges et sted i systemet, når der kommer affald ind.”

Billigste og bedste løsning

Mads Prag Roesen er vant til at se drivkræfterne i affaldsmarkedet blandt andet ved at se på fordelene for de forskellige parter. Hans forklaring lyder:

Affaldsimport er en god ide for danske anlæg, fordi der er ledig kapacitet og energiforsyningspligt, og fordi anlæggene nu en gang er bedst til at brænde affald og kan udnytte energien fuldt ud.

Affaldsimport er en god ide for de engelske aktører, fordi det er en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affaldet efter sortering frem for deponi, som er en dyrere og dårligere løsning.

”Det er billigere for de engelske aktører end alternativerne. Ellers ville det ikke ske, og England har ikke selv forbrændingskapacitet til alt deres affald,” siger Mads Prag Roesen med henvisning til de 20 millioner tons affald, som blev deponeret i England i 2011. Siden er tallet faldet. Blandt andet på grund af affaldseksport til Danmark, Holland, Sverige og Norge.

Masser af engelsk affald til eksport

I 2011 eksporterede England 300.000 tons affald. I 2012 var tallet steget til 900.000 tons, og i 2013 var affaldseksporten nået op på 1,5 millioner tons. Heraf importerede Danmark cirka 200.000 tons.

Ifølge Mads Prag Roesen vil den danske affaldsimport stige i de nærmeste år, når flere og flere anlæg vælger at fylde anlæggene op med importeret affald. Det vil dog samtidig betyde, at presset på de engelske affaldsproducenter bliver lidt mindre. Til gengæld er taksten for deponering i England steget, ligesom det er blevet nemt for offentlige anlæg at stille garanti. Det betyder, at affaldseksport fortsat vil være en attraktiv løsning for de engelske producenter.

”Min vurdering er, at der er mere affald i England, end vi har kapacitet til i Danmark,” konkluderer Mads Prag Roesen.

Prisen

Prisen for de engelske producenter er cirka 500-600 kroner pr. ton. Heraf går halvdelen til transport, mens de danske anlæg kan regne med at få 200-300 kroner pr. ton, vel at mærke efter et eventuelt honorar for hjælp til transaktionerne fra Combineering.

Prisen svinger alt efter årstid, kvalitet af affaldet, og om man kan tage affald hele året eller kun om vinteren samt risikovillighed, f.eks. om man vil have en fast pris.

DONG er en af de virksomheder, der har importeret affald i årevis. Derudover importerer indtil videre en håndfuld danske anlæg affald fra England.

Tre gode råd til affaldsimport

Mads Prag Roesen giver følgende råd til anlæg, der gerne vil importere affald:

  1. Få hjælp: Der er mange ting at holde styr på med lovgivning, kontrakter og det praktiske, f.eks. lokale regler i England og forskellige landes fortolkning af EU’s transportforordning. Combineering kan klare opgaverne med ’en halv mand’ i stedet for, at anlægget skal afsætte en til to mand i lang tid for at sætte sig ind i det hele. Combineering afregner pr. ton ud fra princippet ’no cure, no pay’.
  2. Start i god tid: Der er et halvt år fra tanke til affald i anlægget. Det tager lang tid at finde producenter, skrive kontrakter, få tilladelser i England og Danmark og samle alle data til dokumentation. Det er altså f.eks. for sent at gå i gang efter sommerferien, hvis der skal være brændsel fra affaldsimport i anlægget til vinteren 2014/2015.
  3. Vær realistisk: Juster forventningerne med virkeligheden, f.eks. skal der være sammenhæng mellem økonomi og kvalitet, ligesom det ikke kan betale sig at presse prisen mere, end producenten kan holde til. Så risikerer man bare, at der ikke kommer noget affald, selvom der er skrevet kontrakt.

Affaldseksport fra England

  • I 2013 eksporterede England 1,5 millioner tons affald.
  • Heraf gik 8 procent til Danmark, 7 procent til Sverige, 11 procent til Tyskland og resten til Holland, der har fordelen af billig transport i lastbilers returkørsel fra England til Holland.

Affaldsbehandling i England

  • Alt affald køres til Material Recycling Facilities (MRF), som sorterer affaldet i metal, papir/pap og kompost. Resten deponeres eller forbrændes/eksporteres til forbrænding.
  • Affald til deponi var i 2011 cirka 20 millioner tons. Siden er tallet faldet til cirka 17 millioner tons.
  • I 2020 forventes mængden af affald til deponi at være faldet til cirka 10 millioner tons.
  • Til den tid vil det engelske affald fordele sig med 1/3 eksport, 1/3 forbrænding, 1/3 sorteret.

Kvalitet af importeret RDF; brændsel udvundet af affald

  • ’19 12 10’ er koden for RDF; brændsel udvundet af affald. Kvaliteten af affaldet i RDF-kategorien kan være alt fra finshreddet papir og plast af såkaldt ’cementkvalitet’, som kan blæses ind i en roterovn og erstatte kulstøv med en brændværdi på 20-30 MJ til affald med 40 procent vandindhold, der driver af såkaldt ’affaldssaft’ og har en meget lav brændværdi.  

 

Return to news list